Psykoterapeut Susanne Møbius

Lavt selvværd

”Sindets usynlige handicap”

En del af os, også de af os, der ellers til dagligt lever et velfungerende liv, har på et tidspunkt pådraget os en meget begrænsende opfattelse af os selv – et lavt selvværd. Det kan give os nogle gener i voksenlivet, der kan være udfordrende i forholdt til identitet, job og tætte relationer.

Et lavt selvværd kan i høj grad påvirke vores livskvalitet, da vi ofte tænker negativt om os selv, – nogle vil sige, at vi laver selvsabotage.

Et lavt selvværd er præget af eks.:

·       Angsten for at blive afvist,
·       Ensomhed,
·       Svært ved at tage initiativ,
·       Øget sårbarhed i forhold til kritik
·       Svært ved tætte og intime relationer,
·       Trang til at være perfekt
·       Manglende tiltro til egne evner
·       Tilbagetrækning i sociale fællesskaber.
·       En hård indre stemme
·       Skam over at være til 

I terapien vil vi arbejde med at undersøge, hvilke af ovenstående tilstande, der i særlig grad præger dit selvværd og din selvfølelse, og hvilke situationer det særligt kommer til udtryk i. Vi vil terapeutisk arbejde på at transformere de ofte smertefulde indre tilstande til nogle mere positive fortællinger, der gerne skal føre til en større integritet, mere autenticitet og mere livsglæde.

Altså en bedre selvfølelse, mere mod til at turde være den du er – og en positiv opfattelse af eget værd.

Mange klienter ønsker at arbejde med deres lave selvværd, eks. fordi de hører en hård indre stemme, som opleves fordømmende, dikterende og kontrollerende.

​De fleste oplever, at stemmen kan være kritisk og udskammende eks. overfor krop og udseende eller den måde man præsterer på i sit job eller sammen med venner og familie.

De føler sig fastlåst i en tilstand, hvor de gør alt forkert og hvor udvikling næsten opleves som farligt.

Ved at undersøge, hvor stemmen kommer fra, hvordan den er opstået og hvad dens formål egentlig er, oplever mange klienter pludselig, at de kan adskille stemmen fra hvem de i virkeligheden er og dermed opløses noget af den selvsabotage, som ”den indre kritiker” har været årsag til.

 

Kontakt mig i dag for at bestille en tid

Ønsker du hjælp til at arbejde med dit selvværd så kontakt mig for at høre mere eller bestil en tid. Jeg er klar til at hjælpe dig.

Du kan ringe til mig på telefon: 21 43 13 35 eller skrive en e-mail til: mail@susannemoebius.dk.​

Følg mig

Har du spørgsmål eller
​ønsker du at høre nærmere?

Psykoterapeut Susanne Møbius

Engstrupgårdsvej 27, 2650 Hvidovre

Klik her for rutevejledning

CVR: 40308334

Kontaktoplysninger

Telefon: 21 43 13 35

Mail: mail@susannemoebius.dk

Telefontider

Mandag – Fredag 16.00 – 20.00

Lørdag og søndag: Lukket